Derfor skal du tage et møde med banken

6 september, 2017

Hvis du hører til dem, der ikke har mere kontakt til din bank end højst nødvendigt, så skal du læse med her. Et møde med din bankrådgiver betyder ikke nødvendigvis dyre renter og urimelige afdragsordninger. Der er mange fordele at opnå ved et møde med banken – du skal blot huske at møde velforberedt op.

Din bank kan sagtens fungere som en positiv medspiller. Du skal bare sørge for at imødegå de muligheder, der ligger i at bruge banken aktivt i forbindelse med planlægning.

Hvorfor tage et møde med banken

Mange, både virksomheder og private, begår den fejl, at de betragter deres bank som en modspiller. En institution, der ikke bestiller andet, end at kræve alt for høje renter og pålægge uforståelige og ugennemskuelige gebyrer. Du kan dog bruge din bank til meget andet.

En imødekommende og proaktiv tilgang til din bank kan i langt de fleste tilfælde give dig flere fordele. Først og fremmest øger det dine chancer for at opnå økonomiske fordele i banken i form af mere fordelagtige vilkår og lavere renter. F.eks. har flere virksomheder haft succes med at blive løst for kaution ved at bytte med virksomhedspant og samtidig påvise virksomhedens soliditet. Det viser ansvarlighed og giver et positivt indtryk af dig som kunde i banken, når du spiller med åbne kort og inddrager dem i virksomhedens planlægning. Derudover kan du også få glæde af den økonomiske viden, som din bankrådgiver ligger inde med.